Timelapse videooptagelser med Genie

Nogen samler frimærker – vi laver film

For en lille måneds tid siden fik jeg en fantastisk fødselsdagsgave af min ven Morten, som jeg efterhånden har kendt i mange år.

Morten havde gemt en avisartikel fra 1997, som jeg fik af ham på min fødselsdag d. 5. november.

Det var virkelig et “blast from the past” at gense billederne og læse artiklen fra dengang.

avisartikelKlik på billedet for at se artiklen i fuld størrelse.

Artiklen er fra Dagbladet Roskilde Tidende d. 27. januar 1997 og omhandler et amatørspillefilmsprojekt jeg lavede med min gode ven Sune Lind Jensen og Kim Krøll Nielsen (nu kaldet Elias Eliot). På det tidspunkt havde vi allerede lavet amatørfilm i 6-7 år, men Nattens Engle, som filmen hedder (ikke at forveksle med den danske vampyrfilm Nattens Engel, der udkom året efter i 1998) var vores mest ambitiøse projekt til dato. En road-movie med tre sammenflettede historier og en spilletid på 1 time og 20 minutter.

I filmen ses bl.a. en ung David Owe som skurk.

Filmen blev optaget af Sune Lind Jensen på en Hi8 videokameraer, instrueret af undertegnede og efterfølgende klippet af os begge. Redigeringen foregik på den måde, at vi satte kameraet til at afspille de klip vi ville bruge og så sætte en VHS maskine til at optage. Det var en utrolig langsommelig proces at sidde og klippe på den måde. For det første skulle man sidde og spole båndene igennem for at finde de rigtige klip i den rigtige rækkefølge og dernæst skulle man være uhyre præcis med at trykke REC og STOP på VHS maskinen for at klippet blev ordentligt!

Jeg har fundet en gammel trailer frem som Sune lavede for filmen. Traileren er klippet på samme måde. Bemærk de hvide glimt mellem klippene – hvert evig eneste klip er lavet ved at sidde og trykke REC/STOP lynhurtigt på VHS maskinen!

Filmen tog 2 år at lave og blev vist første gang i KINO i Roskilde i slutningen af 1997 for 150 indbudte gæster. Efterfølgende blev filmen solgt i 70 VHS eksempler hos SVEA Gruppen CD & Video. For små 10 år siden lavede vi desuden en DVD udgave med kommentarspor, som vi sendte til skuespillerne fra filmen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Timelapse videooptagelser med Genie