Godt nytår!

2013 er ved at gå på hæld og det har endnu en gang været et hektisk år men dejligt år for Eyelight Videoproduktion.

Vi har sagt velkommen til Perseu, Mads og Melissa som faste medarbejdere hos os, vi har holdt en stor sommerfest for alle vores freelancere, kunder, venner og bekendte, vi har fået solgt en egenproduceret tv-serie til DR og så har vi selvfølgelig produceret en masse video!

I år er det blevet til:

  • 13 x 24 minutters The Stunt Comedy Show (serien vises på DR Ultra fra 2. januar 2014)
  • 71 reklamefilm til tv og biograf for Sony Music, Universal Music, Disco:wax, Single.dk m.m.
  • 4 store fashionfilm produktioner for bl.a. Vero Moda og Sasé Skincare
  • 136 animationsfilm, corporate videoer, eventfilm og andre former for videoproduktioner for faste kunder som Citroën, Nordea, Kulturministeriet og Dansk Reklamefilm.

Vi starter 2014 ud med at flytte fra vores hyggelige lokaler på Østerbro til større lokaler på Frederiksberg med tilhørende studie på overetagen, som vi lejer ud til fotografer og videofolk.

Tak allesammen for et fantastisk år og vi ses i 2014.

Godt nytår!!

CopenhagenNYE

CRAZY aften på Harlem Shakers i Bangkok!!!

Som I måske ved, er jeg for tiden i Bangkok for at lave video til den nye lifestyle venue Harlem Shakers. Det har jeg skrevet et indlæg om tidligere.

Jeg har været her i en uges tid nu og har hver dag fulgt byggeriet og processen med at gøre shoppen klar til åbningsaftenen. Alt er bygget op fra bunden og et kæmpe crew har arbejdet 24 timer i døgnet for at kunne nå det hele.

Jeg monterede allerede dagen efter jeg ankom tre GoPro kameraer, der hver især har taget et billede i minuttet. Dette har jeg suppleret med lidt ekstraoptagelser på Sony FS700.

Det har været virkelig spændende at følge processen. Især det sidste døgn op til åbningen var nervepirrende, da det på INGEN måde så ud til at kunne nås! Men de nåede det og i går aftes var der så grand opening med masser af thai celebs, drinks og dyr Champagne i lange baner.

Deni og jeg tjekker at GoPro kameraerne stadig kører på åbningsdagen.

Deni og jeg tjekker at GoPro kameraerne stadig kører på åbningsdagen.

GoPro’erne fik lov til at køre videre. Min kompagnon Deni optog catwalk med alle celebs’ene og fra hans kamera blev der samtidig sendt et trådløst videosignal ned til tv-skærmene nedenunder i butikken, så folk kunne følge med i løjerne oppe på gadeplan. Jeg selv skød reportage- og lækkerhedsklip aftenen igennem. Udover de tre GoPro kameraer skød vi på Canon 5D MarkIII og Sony FS700 hele aftenen igennem.

Jeg er meget glad! FS700 er virkelig et lækkert kamera at filme denne slags events på.

Jeg er meget glad! FS700 er virkelig et lækkert kamera at filme denne slags events på.

Udover de timelapses jeg lavede på GoPro kameraerne, skød jeg også nogle timelapses over mindre perioder på 5D’eren. Her gjorde jeg samtidig brug af min Genie og en lille slider på 40 cm, som muliggør kamerabevægelser i en timelapse sekvens – i dette tilfælde både panoreringer og dollybevægelser.

Her er et lille sammenklip der på 1½ minut viser opbygningen af butikken fra den seneste uges tid:

Og her er en 4 minutters stemningsreportage fra åbningsaftenen:

Videooptagelser i Bangkok for Harlem Shakers

Glædelig jul allesammen!

Jeg er på nuværende tidspunkt på job i Bangkok i Thailand, hvor en gruppe innovative danskere er ved at åbne en helt ny butikskæde kaldet Harlem Shakers.

Konceptet er en blanding mellem en juicebar, kaffebar, sandwichbar og cocktailbar, hvor der er DJ på hver dag fra 10 om formiddagen til 02 om natten. Butikkerne bliver indrettet som et råt New Yorker miljø med grafitti på væggene og ejerne satser stort på at stedet bliver hangout for celebs og andre med pengepungen i orden.

videoproduktion bangkok

Der arbejdes i døgndrift på at få første butik klar til åbningsfesten om 2 dage! Sådan så der ud for få timer siden…

Sådan ser butikken ud to dage før åbningsfesten!

Jeg filmer primært på Sony FS700 med Canon 2.8 optikker men jeg har også et Canon 5D Mark III og jeg har ydermere installeret 3 GoPro kameraer til at lave timelapse over udviklingen.

Sådan så butikken ud for bare 2 dage siden...

Sådan så butikken ud for bare 2 dage siden…

...Og sådan her så der ud i går omkring kl. 17.30...

…Og sådan her så der ud i går omkring kl. 17.30…

Jeg ankom d. 21. december og filmer hele opbygningen frem til åbningsaftenen af første butik d. 27. december.

Planen er at jeg bliver i Bangkok til efter nytår, for derefter at tage til Hua Hin og skyde en ny fashionvideo med Saseline Sørensen for hendes hudplejeserie Sasé.

Her kan du se den jeg lavede for et lille års tid siden:

Prestigefuld award til The Stunt Comedy Show

I sidste weekend var min kompagnon Deni Jordan fra Scandinavian Stunt Group og jeg selv en tur i Montreux i Schweitz, hvor den prestigefulde Montreux Comedy Festival løb af stablen.

Vores tv-serie The Stunt Comedy Show var nomineret til en pris i kategorien Best Non-Verbal Comedy og i den anledning var vi blevet inviteret med til prisuddelingen. Vi havde vitterlig på ingen måde gjort os nogle forhåbninger om at vinde, så da de annoncerede at vi havde vundet, kom det som en KÆMPE overraskelse! Men vi var jo selvfølgelig helt oppe at ringe over det og festede hele natten til kl. 6.30 om morgenen, hvor vi skulle afsted mod lufthavnen!

Montreux Comedy Festival Best Non-Verbal Comedy award
De stolte vindere lige efter prisoverrækkelsen.

Montreux Comedy award
Den fine award.

Deni og Kasper med award
Her er vi lige returneret til regnvåde København med vores pris.

The Stunt Comedy Show har faktisk efterhånden vundet en del priser og nomineringer:
awards & nominations

Vi har i øvrigt lige masser af nye sketches fra tv-serien ind på vores Youtube kanal og man kan desuden også se et helt afsnit på 30 minutter.

Tjek dem allesammen ud her!

Tv-serien bliver vist i sin fulde længde på DR Ultra fra d. 2. januar 2014 og 13 uger frem.