1080p Full HD video skarpere end 4K?

Sund mad og træning – min nye livsstil!

ADVARSEL: Dette blogindlæg handler på ingen måde om videoproduktion! Alligevel fylder det så meget i mit liv pt. at jeg vælger at skrive lidt om det. Nemlig træning og sund mad!

IMG_7015

Utilberedte ingredienser til ovnbagt kylling med rodfrugter

IMG_7017

Det færdige resultat: ovnbagt kylling med rodfrugter!

Jeg har det med at stille mig selv udfordringer. Bestig Kilimanjaro. Hop i elastik. Lær at dykke.

Min nyeste udfordring til mig selv: bliv trimmet!

Det er en ting jeg aldrig før har prøvet og det kunne jeg godt tænke mig nu.

Derfor startede jeg hos Lotte Arndal fra Arndal Fitness & Spa i sidste uge. Målet er at kunne se tydelige resultater om to måneder. Ikke nødvendigvis et vægttab – blot en mere trimmet krop.

Derfor træner jeg hos Lotte 2 gange om ugen de næste 8 uger. Jeg træner desuden yderligere 3 gange om ugen selv i et fitness center.

I den forgangne uge har jeg tabt mig 3,5 kg! Det er dog nok kun her i begyndelsen at det går så hurtigt.

Lotte startede med at forbyde mig at drikke andet end vand så længe forløbet varer. Ingen juice, ingen saftevand – kun vand! The og kaffe er også ok, men da jeg ikke rigtig drikker nogle af delene, kan det jo være lige meget.

Der udover skal jeg lave nogle særlige vejrtrækningsøvelser tre gange om dagen, som er med til at “forme” muskulaturen, så mavemusklerne ikke buler ud.

Derefter skitserede hun spillereglerne for mit madindtag:

3 måltider om dagen – hverken mere eller mindre! Ingen snackeri i løbet af dagen på NOGEN måde. Hverken frugt, riskiks eller noget andet. Meningen er at jeg skal blive mæt over de 3 måltider jeg indtager ved at lave den rette kostsammensætning. Småsnacker man yderligere, bliver det svært at tælle hvor mange kalorier man har indtager i løbet af dagen.

Hvert måltid består af en tallerkenfuld mad. Lidt over halvdelen (ca. 65%) skal bestå af grøntsager, helst den grove slags som kål og rodfrugter, resten skal bestå af kød (ca. 150 gram). Typen af kød er underordnet – det kan være alt fra fisk og kylling til saftige bøffer eller italiensk pølse. Det må også gerne være æg, ost etc. – så længe det er animalsk.

En gang om dagen skal tallerknen kun fyldes halvt op med grøntsager og jeg skal spise lidt mindre kød. Til gengæld er der plads til nogle kulhydrater i form af kartofler, ris, brød eller lignende.

Indtil videre er det gået forrygende! De første par dage var det lidt svært at finde ud af hvad jeg skulle lave, så det blev mest til rå blomkål, broccoli, radisser og en hakkebøf – ikke super spændende. Men over den seneste uges tid er jeg blevet bedre til at lave spændende retter og variere ingredienserne. Det er er også helt i orden at bruge olier og marinader, hvilket gør det en del mere spændende at lave mad.

De tre måltider jeg spiser er mere end rigeligt til at gøre mig mæt! Faktisk har jeg aldrig spist så meget mad før, tror jeg. Så indtil videre er det virkelig en fornøjelse. Og jeg har en nyfunden kærlighed for at lave mad selv –  det er fantastisk!

Her er et par billeder af retterne fra den forgangne uge:

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1080p Full HD video skarpere end 4K?