Sony FS700 ånder Red Epic i nakken!

fs700Sony NEX-FS700 med 18-200mm optik.

Jeg har haft mange kameraer igennem tiden. Da jeg startede mit firma, lejede jeg i begyndelsen et Sony VX1000 kamera – en vild maskine, der skød på MinDV bånd Det var det første prosumer kamera, der havde en 3CCD chip og oveni købet kunne det overføre data digitalt til en computer via firewire.

Derefter investerede jeg i et Canon XM1 og senere et Canon XM2, Sony HVR-Z1, Sony HVR-V1 og et Canon PMW-EX3. Sidstnævnte blev kameraet, der markerede springet fra bånd til hukommelseskort. Siden hen blev “flåden” af kameraer suppleret med et Canon 5D Mark II, Panasonic AG-AF101, Canon XF300 og et Canon 5D Mark III. De sidste 4 bruger vi stadig hos Eyelight og hvert kamera har sine fordele og ulemper, der derfor gør dem egnet til forskellige opgaver hver især.

gamlecamsBilleder af alle de kameraer jeg har ejet siden 1999.

For godt et år siden investerede jeg så i et Sony NEX-FS700 og det skulle vise sig at være en rigtig god investering. Prismæssigt ligger kameraet på den onde side af kr. 70.000,- inkl. moms i danske butikker. Kameraet er dog ALLE pengene værd!

Jeg investerede først og fremmest i FS700 på grund af dens ultra slowmotion funktion. Da kameraet blev købt, var vi dybt engageret i optagelserne til tv-serien The Stunt Comedy Show , så optagelser med 200 billeder i sekundet (fps) var virkelig et nøk op af produktionsstigen i forhold til production value. Samtidig var det fantastisk at have ND filtre i kameraet, XLR inputs og motoriseret zoom sammen med Sonys 18-200mm optik med servo-motor.

Jeg har lavet et lille sammenklip med slowmotion optagelser fra serien her:

Kameraet i sig selv er ret lysfølsomt og performer fint ved optagelser i lav belysning. Især med en række gode optikker som f.eks. Canons famøse L-serie, f.eks. 16-35mm, 24-70 II og 70-200mm, som alle har en fast blænde på f/2.8. Disse optikker sættes på kameraet ved hjælp af en adapter, men da kameraets sensor er mindre end optikkens brændvidde, betyder at billedet bliver beskåret med en faktor på 1,5. Det betyder at en 24-70mm fullframe optik bliver til 36-105mm på FS700 med en normal adapter.

l-series Canon EF 16-35mm, 24-70mm og 70-200mm.

…Indtil Metabones Speed Booster adapter kom på markedet for nogle måneder siden. Adapteren kondenserer lyset fra optikken og “projekterer” det ind på sensoren, således at hele optikkens brændvidde udnyttes. En fantastisk bivirkning ved denne kondensering af lyset er, at blænden øges med et F-stop, hvilket i praksis øger blænden på ovennævnte optikker fra 2.8 til 2.0!

speedboosterMetabones SpeedBooster.

Jeg har samtidig netop fået opdateret kameraet med den nyeste firmware 3.0, hvilket bl.a. tilføjer S-log2 profilen til kameraet, hvor man opnår en dynamisk rækkevidde på 13-14 stop og en standard ISO på 2000.

Opdateringen til firmware 3.0 koster knap kr. 1900,- og kræver at man sender FS700 kameraet til Sonys værksted i England. Dette gik dog helt smertefrit. Jeg sendte Sony en mail med min adresse, de sendte mig en papkasse som GLS fik retur med kameraet i. Alle papirer var udfyldt på forhånd – super nemt og uden ekstra omkostninger. Derefter betalte jeg den medfølgende faktura og et par dage senere fik jeg kameraet retur i opgraderet stand. Stor ros til Sony for måden at håndtere dette på!

Det diskuteres for tiden hvor brugbart S-log2 er i kameraets standard mode. AVCHD kompressionen (en variant af MPEG4/h.264) er i sig selv rigtig god, men når den dynamiske rækkevidde er så høj – og billedet som følge heraf bliver så “fladt” som det gør, kan man hurtigt se støj i skyggerne. Det er dog efter min mening stadig helt fantastisk at arbejde med og grade på.

Jeg har lavet en sammenligning her, hvor de to første billeder er screen captures fra en optagelse uden S-log2 og det tredje er optaget med S-log2:

underexpEks. 1 uden S-log2: detaljegraden i pærerne er bevaret, men baggrunden er undereksponeret.

overexpEks. 2 uden S-log2: Detaljerne i baggrunden træder frem, men pærerne er overeksponeret.

slog2Eks. 3 med S-log2: Detaljer i både baggrunden og pærerne er bevaret.

Rigtig interessant er det dog, at denne opdatering til firmware 3.0 har medført, at kameraet nu kan optage i 4K raw og så kommer S-log2 profilen pludelig for ALVOR til sin ret.

Sony selv tilbyder muligheden for 4K raw optagelser ved hjælp af et HXR-IFR5 interface unit og en AXS-R5 Recorder. En ret dyr og bøvlet løsning, men den eneste på nuværende tidspunkt, hvor det er muligt at optage 4K raw i 100fps, 120fps i 4-sekunders bursts eller 2K raw i op til 240fps. Jeg kender ikke priserne for Danmark, men den vejledende udsalgspris i USA på de to enheder tilsammen er $7850, hvilket med dansk moms oveni bringer dem op på knap kr. 65.000!

HXR-IFR5HXR-IFR-5 og AXS-R5 koblet sammen.

En anden og for mig mere tiltalende mulighed er dog Convergent Design’s Odyssey 7Q. Den er ikke kommet på markedet endnu, men i en mail jeg modtog i går fra Convergent Design i går, fik jeg oplyst at enhederne bliver sendt på markedet i november 2013.

odyssey7qOdyssey 7Q fra Convergent Design.

Odyssey 7Q er en kombineret 7,7″ monitor og ekstern recorder. Den er 2,5 cm tyk, og har et væld af ind- og udgange samt to porte til SSD harddiske. Monitoren i sig selv har en opløsning på 1280×800 pixels og har i øvrigt et væld af ekstra features som f.eks. vector scope, focus assist, histogram og zebrastriber. Enhedens funktioner kan tilmed styres via BlueTooth med en iPhone eller iPad – genialt.

Odyssey 7Q kan med FS700 optage i 2K raw 12-bit i 240fps eller 4K komprimeret i op til 30fps. Den kan desuden optage ukomprimeret 1080p op til 60fps i 12-bit 444.

Prisen for denne løsning inkl. to 256GB SSD harddiske er på kr. 24.000,-. Noget af en prisforskel. Med Sonys løsning, som er 2,5 gange dyrere, skal man spænde både et interface unit, en recorder og en monitor på sit kamera – alt dette er man fri for med Odessey 7Q som indeholder alle tre ting – dog på bekostning af 4K raw.

4K raw på Odyssey 7Q er dog en mulighed i fremtiden. Rent teknisk er der nemlig ikke noget i vejen for, at det kan lade sig gøre at optage 4K raw på enheden – det er simpelthen blot Sony, der har givet Convergent Design forbud mod at inkludere denne feature på deres produkt – hvilket jo giver mening i forhold til salget af deres eget produkt.

Indtil videre venter jeg spændt på at modtage min Odyssey 7Q og jeg skal selvfølgelig nok poste om den på bloggen her, når jeg får den i hænderne.

For lige at opsummere, så er FS700 uden tvivl det kamera jeg har ejet som jeg har været gladest for. De funktioner kameraet indeholder er uhørte i forhold til den prisklasse kameraet befinder sig i. Jeg er af den overbevisning, at der ikke er andre kameraer på markedet pt. i samme prisklasse, der kan følge med FS700.

RED Epic: Sony FS700 ånder dig i nakken!

Sådan laver man en tv-serie

En søndag tilbage i forsommeren 2009 lavede stuntkoordinator Deni Jordan og jeg en lille kortfilm i haven foran TV2 Lorry på Frederiksberg.

Ideen opstod i Denis krøllede hjerne over weekenden og var – så vidt jeg ved – afstedkommet af en vis frustration over produktionstempoet på normale spillefilm i Danmark såvel som udlandet. Filmbranchen er et kæmpe maskineri med mange mennesker involveret bag kulisserne. Det er der selvfølgelig en årsag til; én af de helt store er et højt æstetisk niveau når fotografer, lysfolk, makeup artister, scenografer etc. gør deres ypperste for at ingen detaljer bliver overladt til tilfældighederne.

Men det har også den bagside, at alt form for spontanitet og umiddelbarhed bliver hevet ud af projektet i den langsommelige proces.

Derfor besluttede vi os at for at skyde denne lille kortfilm for sjov som en form for eksperiment. Der var ingen dybere bagtanker med filmen, udover at lege os frem til et sjovt resultat, udelukkende ved hjælp af gestikuleringer, stagefight og computereffekter.

Smack in the face!Stillbillede fra den allerførste sketch vi skød i 2009. På billedet er stuntmand Kim Sørensen blevet manipuleret lidt i After Effects.

Crewet på optagelsen  bestod kun af Deni og undertegnede plus en ekstra stuntmand og en hjælper. Vi havde en overordnet idé om forløbet i fortællingen men det var en meget løs idé. Slutningen var lidt svævende, men vi var besluttet på bare at improvisere os frem til noget sjovt og se hvad det endte med.

Jeg havde på det tidspunkt kendt Deni i nogle år og vi havde lavet et par småting sammen, så vi havde en fornemmelse af, at vi ville arbejde godt sammen. Men at vi nåede at skyde omkring 80 indstillinger på 5 timer var vist alligevel en overraskelse for os begge. Det gik HURTIGT og der var ikke andet at gøre, end at holde tungen lige i munden! Men det var megasjovt og vi feed’ede alle helt vildt på hinanden og den gode energi der opstår, når man skyder fiktion i det tempo. Der var ikke tid til så meget “pjat” med at sætte lys, lægge makeup osv. og det er jo heller ikke fordi resultatet er stor filmkunst – det vigtigste for os var bare at det skulle være sjovt at lave, for så ville det nok også være underholdende at kigge på – det var ihvertfald tanken!

Da solen var ved at gå ned og vi mistede lys, besluttede vi os for at runde optagelserne af. Vi spurgte en tilfældig gammel mand der passerede os, om han havde lyst til lige at bruge 5 minutter på at være med i slutningen af filmen – og således opstod payoff’et!

Resultatet er en form for slapstick comedy med referencer til Charlie Chaplin, Buster Keaton og Gøg & Gokke men med et touch af Jackie Chan og Tom & Jerry oveni!

Se filmen her:

Efterfølgende lavede vi yderligere to små film med den samme karakter med bowlerhatten – Mr. Lucky, kalder vi ham.

I august 2009 stillede vi op til kortfilmkonkurrencen VideoMarathon, hvor det gælder om at lave en film indenfor 48 timer fra idé til færdig film. Vi besluttede os for at lave endnu en film i samme comedy stil uden tale, men med nye karakterer for at skabe en anden form for dynamik i filmen. Det viste sig at være et godt valg, for vi vandt den danske del af Videomarathon det år.

Se filmen her:

Der gik herefter halvandet års tid, hvor vi egentlig lod det være hvad det var. Men så kom vi i kontakt med Mads Dirckinck-Holmfeld, ejer af The Funny Shorts Company, der distribuerer “non-verbal short format comedy” til hele verden som f.eks. skjult kamera-gags. Sammen med Mads blev vi enige om at lave et pilot afsnit på en halv time bestående af 10-12 sketches. Da piloten lå klar, tog Mads afsted på MIPCOM i slutningen af 2011 – en tv-festival i Cannes, hvor tv-opkøbere fra hele verden shopper løs i nye og gamle koncepter. Mads stak her en finger i jorden hos sine salgskanaler og fik overvejende positive tilbagemeldinger på vores tv-pilot.

Vi besluttede os herefter at klø på med at producere 13 x 25 minutters episoder af tv-serien – noget af en mundfuld! Det viste sig at det skulle tage os godt 2 år at få produceret over 5 timers action-comedy fordelt på 130 små sketches i mere end 10 lande på 3 forskellige kontinenter – på eget udstyr og for egne økonomiske midler, vel at mærke! Over 90 skuespillere, stuntfolk og dansere har stillet sig selv til rådighed og har brugt tid og energi på at realisere dette kæmpeprojekt – det første af sin slags i Danmark.

Tv-serien er skudt på et Canon 5D Mark II og et Sony FS700. Dette har givet os en utrolig stor bevægelsesfrihed i forhold til at rejse til udlandet og optage guerilla-style på gader og stræder. Ofte har det tekniske gear blot bestået af en taske med kamera 2-3 optikker, en skulderstøtte, en tripod, en Macbook Pro, en USB harddisk og et stykke green screen stof – hvis nu vi skulle få en skør idé der krævede lidt special effects. Udover det har vi kun haft kostumer med og lidt stunt gear som madrasser, flying harnesses og “sukkerflasker”.

Vi har skudt omkring 40 timers råmateriale der sammenlagt fylder lige omkring 1TB.

Blod, sved og tårer har det i bogstaveligste forstand kostet at lave serien – og et par brækkede fingre! Kig selv med i denne lille video med nogle af de bedste fraklip:

Sideløbende med optagelserne har vi klippet de mange sketches sammen, colorgradet, lavet visual effects og selvfølgelig indspillet stemmer og lavet fået lavet lyddesign. Lyden og musikken er den eneste del vi har outsourcet. Thomas Bärtschi fra IO Interactive hjalp os med at skabe lydidentiteten på de første sketches og siden hen har Tonemestrene stået for lyddesignet.

Tv-serien er nu færdig og vi har herhjemme solgt den til DR som viser den fra 2014 på den nye børnekanal DR Ultra. Så vidt vi er bekendt med, er det første gang i tv-historien at en privat virksomhed har produceret en tv-serie uden at co-producere den med en tv-kanal og uden støtte fra filmfonde eller andre instanser.

Vi har desuden solgt serien til en række andre lande og serien har været nomineret på tre internationale filmfestivaler indtil videre.

Fælles for alle 130 sketches er, at historien i næsten allesammen er opstået spontant ude på optagelserne. Nogle få gange har vi skrevet en grundidé ned, men langt de fleste gange har vi blot haft en location, nogle karakterer, en konflikt og muligvis et payoff. Ofte har vi ikke engang vidst hvordan en sketch skulle slutte! Det kan selvfølgelig være risikabelt at skyde fiktion på den måde, men vi har valgt at stole nok på vores kreativitet til bare at give slip og se hvor tingene bringer os hen. Og vi er overbevist om, at denne frihed og spontanitet på optagelserne afspejler sig i det endelige produkt, som gerne skulle have en friskhed og originalitet over sig, som ikke er set før.

Vi er ihvertfald spændte på hvordan verden tager imod vores hårde slid og vi glæder os til at kaste os over nye udfordringer – vi har allerede lagt i ovnen til nye, spændende serier i ind- og udland…

Nyheder om The Stunt Comedy Show på Facebook her.

Se en sketch fra tv-serien her:

Se traileren her:

The Stunt Comedy crewet i HollywoodUSA crewet fra The Stunt Comedy Show foran Hollywood skiltet. Fra højre: Anders Nylander Thomsen, Deni Jordan, Jesper Olsen og Kasper Vejlø Kristensen.

Copycats!

Hvor er jeg dog oprigtig talt glad for at der findes copycats i denne verden, der stjæler teksterne på mine hjemmesider, kopierer mine Adwords kampagner og efterligner form og indhold på mine præsentationsvideoer og den slags – helt ned til mindste detalje nogle gange!

Foruden dem var jeg nemlig aldrig i samme udstrækning blevet tvunget ud i at tænke i andre baner og hele tiden holde mit indhold nyt, unikt og opdateret!

copycat

Jeg har før oplevet, at folk i samme branche som mig nupper en del af en tekst fra mine hjemmesider eller at de kopierer ordlyden i en Adwords kampagne eller lignende. Der er ikke rigtig noget at gøre ved det, for det er ikke ulovligt og selvom det var, er det praktisk talt umuligt at bevise hvem der gjorde hvad først. Det er til gengæld rigtig uopfindsomt og i det hele taget bare dårlig stil.

Forleden faldt jeg f.eks. over en århusiansk kollega, der også arbejder med videoproduktion. Nysgerrigt klikkede jeg ind på deres præsentationsfilm. Jeg kunne med det samme se, at opbygningen var nogenlunde den samme med samme bjælke i bunden med beskrivende tekster – nogle af dem sågar med samme ordlyd. Men fred være med det da – det kan jeg næppe postulere at have patent på.

Hvad der til gengæld slog mig, var en sekvens om såkaldte “green screen optagelser”. Tilbage i marts 2011 lavede jeg denne lille sekvens til min showreel, for at illustrere overfor usagkyndige hvad green screen optagelser er og hvad de kan. Denne idé har min århusianske kollega så lige taget til sig.

Se nedenstående videoklip og se om du kan spotte ligheden:

…Han har sågar fundet de samme stock baggrunde og brugt dem i deres eksempel, imponerende – og point for anstrengelsen!

Anyway, det er bl.a. sager som ovenstående, der gør at jeg jævnligt opdaterer tekster, showreels og den slags, for jeg vil nødig have skudt i skoene at være ham, der kopierede den anden. Det betyder til gengæld, at der hele tiden er udvikling i virksomheden.

Så tak, alle I derude, der stjæler med arme og ben – uden Jer havde min virksomhed ikke været den samme!

Nu vi snakker om copycats, så kom jeg lige i tanke om en musikvideo jeg lavede helt tilbage i 2008, for her indgår der nemlig en del copycats.

Se videoen her og tjek derefter behind the scenes videoen ud nedenfor – apropos green screen optagelser i øvrigt…

Vores tv-serie solgt til DR!

Det er med stor glæde at vi hermed kan offentliggøre, at vores egenproducerede tv-serie The Stunt Comedy Show, lavet i samarbejde med Scandinavian Stunt Group, er blevet opkøbt af Danmarks Radio, der fra 1. januar 2014 og 2 år frem viser serien, både som 13 halvtimes programmer og som 130 individuelle sketches.

Læs mere om The Stunt Comedy Show

Jakob Stegelmann fra DR udtaler: “The Stunt Comedy Show er en meget velkommen genoplivelse af den klassiske falden-på-halen komedie med et moderne touch – og en perfekt tilførelse til vores øvrige portefølje af comedy til de ældre børn på 7-12 år på vores DR Ultra kanal. Blandingen mellem de korte, karakterdrevne historier, action-comedy og tegnefilmsagtige gags er fantastisk og stuntarbejdet er meget veludført. DR Ultra har planlagt både at broadcaste hele showet og de enkelte sketches, såvel som at vise sketchene på vores hjemmeside.”

The Stunt Comedy Show er solgt til både russiske, malaysiske, namibiske og sydkoreanske markeder. Endvidere er showet i konkurrence som “Best Sketch Show” på Montreux Comedy Festival (Belgien) til næste år. Tidligere i år var The Stunt Comedy Show nomineret i kategorien “Best TV Pilot” på Hoboken International Film Festival (USA) og som “Best Comedy” på The 8th Annual Independant Television & Film Festival i Vermont (USA).

Læs mere om The Stunt Comedy Show her: THE STUNT COMEDY SHOW på Facebook

tscs facebook cover

Folk er sure over lave priser!

Jeg modtog for nylig en mail fra en filmarbejder, der reagerede på én af vores annoncer på Facebook. Han mente at vores priser var for lave og at vi dermed underminerede andre, der forsøger at leve af at lave tv og film.

Her er et uddrag fra mailen:

“Du/I tilbyder reklamefilm / profil film for 3500.- jeg har lavet film og tv igennem 16år og jeg bliver sur og træt af folk der presser priserne i bund så man ender med ikke at kunne leve af at lave film og tv.”

Jeg startede selv mit firma Eyelight Videoproduktion i 1999 og har igennem årene oplevet talrige frustrationer over netop dette.

Jeg har desuden oplevet talrige copycats, der stjæler hjemmesidetekster, AdWords kampagner eller konkrete ideer og koncepter fra mine videoproduktioner.

Jeg har dog for længe siden indset, at det eneste man kan gøre, er at hoppe op og falde ned på det og så ellers bruge det til ens egen fordel, fremfor at gå rundt og være sur og bitter.

I tilfældet copycats har jeg indset, at det i sidste ende er mig, der vinder. Det presser mig nemlig til at tænke i nye baner og gøre tingene anderledes, opdatere tekster og gøre dem bedre eller udvikle nye koncepter og dermed hele tiden være et skridt foran andre, som blot kopierer hvad andre gør. Det er simpelthen en medvirkende årsag til, at jeg holder mig på toppen af mit game.

Film- og tv-branchen er ikke den samme som da jeg startede ud i den i 1999. Den teknologiske udvikling gået så rasende hurtigt, at man på udstyr til næsten ingen penge kan lave fuldt ud professionelle videoproduktioner, hvilket mange amatørfotografer også forsøger at gøre. Før denne kamera revolution har jeg set mange, der fik masser af jobs fordi de havde det rette high end udstyr men ikke talentet. Men nu hvor alle potentielt set kan gå ud og skyde professionel video på deres spejlreflekskamera, handler det mere om talentet – ikke udstyret.

Desuden har internettet også gjort efterspørgslen på videoproduktion enormt meget større end før. Finanskrisen og den efterfølgende bevidsthed om, at skyerne ikke vokser ind i himlen, har ligeledes medført en holdningsændring til det at få lavet videoproduktioner.

Jeg undersøger konstant markedet og forsøger at udvikle nye koncepter. Og jeg deler virksomheder op i forskellige kundegrupper.

Nogle små virksomheder har ikke de store budgetter til videoproduktioner men de ved, at det i dag kan gøres relativt nemt med det rigtige udstyr i kyndige hænder.

Andre har lidt flere penge og vil gerne bruge lidt mere krudt på at gøre deres videoproduktioner mere unikke og spændende.

Og så er der dem, der går all out og bruger rigtig mange penge på videoproduktion.

Der er desuden forskel på at handle med private eller erhvervsdrivende. Der er forskel på at lave en præsentationsvideo til en enkeltmandsvirksomhed og at producere en high fashion reklamefilm for et stort modehus. For slet ikke at snakke om forskellen mellem video til internettet, til tv eller film til biografen.

Jeg er af den overbevisning, at markedet er uendelig meget større i dag end det nogensinde har været. Vilkårene for at få arbejde indenfor denne branche, har aldrig været større. Jeg tror ikke på, at fordi jeg laver en videoproduktion på 1 minut for en bager til en billig skilling, at det skræmmer f.eks. store modehuse væk fra at bruge 6-cifrede beløb på at få lavet gennemarbejdede og topprofessionelle videoproduktioner hos os. Det ene udelukker ikke det andet.

Facebook annoncen den pågældende filmarbejder reagerede på, var målrettet “ejere af små virksomheder” i Københavnsområdet. Kampagnen førte folk ind på siden Billig Videoproduktion. Det var derfor en meget specifik målretning for et lavprisprodukt til en kundegruppe, der potentielt set ikke ville gå ud og bruge mange tusinde kroner på at få lavet en videoproduktion. De ville sandsynligvis snarere prøve kræfter med at lave det selv eller få en nybegynder til at lave et halvskidt resultat for dem. Derfor har vi skabt et produkt, der henvender sig specifikt til dem. Vi kan ligeså jo godt gelejde dem ind til os og selv tjene en skilling på det fremfor at andre gør det.

Det er to vidt forskellige måder at arbejde på og det er to MEGET forskellige kundegrupper man arbejder for. Både teknisk og arbejdsresourcemæssigt, men også i forhold til serviceniveauet, fleksibiliteten, korrekturgangene etc. – kunder er som regel villige til at betale mere for disse ting, hvis de finder det nødvendigt. F.eks. har vi en bilfabrikant som fast kunde, der betaler os gode penge for altid at stå til rådighed for dem – vi rydder simpelthen kalenderen og siger aldrig nej til dem, uanset hvor sent de måtte være ude med bookingen.

Hvis ikke Eyelight Videoproduktion laver et koncept, der hedder “billig reklamevideo”, så er der nogle andre der gør det – og det ER der også. For mig handler det dog om, at lave forskellige koncepter og kampagner til forskellige markeder og formå at gøre dem attraktive overfor den pågældende målgruppe.

Derfor har vi en række hjemmesider såsom Eyelight.dk , Erhvervsvideo.dk, Bryllupsvideoer.dk , og undersider som f.eks. Eyelight.dk/billig-videoproduktion og Eyelight.dk/animation , der henvender sig til forskellige markeder.

Det bevirker, at vi i dag er 4 fuldtidsansatte og en lang række freelancere, der arbejder på projekter, som koster alt fra nogle få tusind til flere hundredetusinde kroner.

Vi har indset, at folk LAVER billige videoproduktioner uanset hvad, så hvorfor ikke kanalisere dem ind til os i stedet? Arbejdsbyrden er minimal for os og ofte kan en sådan videoproduktion laves på en dag af den samme person – og så er en dagsløn på kr. 6995,- ( jf. Eyelight.dk/billig-videoproduktion) vel ikke så ringe?

En masse hyppige jobs af denne type er faktisk en god forretning – det er ingen hemmelighed. Og kunderne er glade, fordi de vitterlig får et godt produkt med høj production value til en meget lav pris. Ofte køber de jo også tillægsservices og tilføjer en teleprompter, manuskriptforfatning, længere spilletid etc., hvilket blot øger indtægten.

Sideløbende laver vi stadig high fashion videoer, tv-serier, reklamer til fjernsyn, biografspots og animationsfilm til helt andre beløb.

Det er da drønærgerligt, at der måske sidder ærgerlige og bitre mennesker derude, som ser sig sure på den måde vi driver forretning på. Hvis det er fordi de mangler jobs, kan jeg jo kun gisne om hvorfor – for jobmulighederne ER DER, blot man tænker sig lidt om.

Jeg ved ikke, om det er fordi at “old school” filmarbejdere stadig anser bryllupsvideoer og erhvervsvideoer til internettet som noget underlødigt i forhold til at lave “rigtig film eller tv” men sandheden er, at der er et kæmpe marked for den slags, hvis blot man vælger at udforske det og udnytte ens kundskaber.

Så for at opsummere: ja, jeg laver billige videoproduktioner og udfører enten jobbet selv eller benytter mig af freelancere, der er et sted i deres karriere, hvor det giver mening at lave denne type produktioner. Men jeg udbetaler samtidig mange hundrede tusinde kroner hvert år til superdygtige filmarbejdere, der løser et topprofessionelt stykke arbejde på de store og tunge produktioner, hvor det giver mening (som f.eks. Vero Moda ) – det kan jo slet ikke sammenlignes med disse billige reklamefilm – det er en helt anden type produktioner.

Jeg vil faktisk vove at påstå, at “rugbrødspenge” tjent på at lave lavprisvideo giver mig personligt overskud til at lande de større deals, hvor jeg kan hyre uddannede filmarbejdere ind.

Desuden giver det mig tid og råd til at lave selvfinansierede egenproduktioner som tv-serien The Stunt Comedy Show, en action-comedy serie i 13 halvtimes episoder, som netop er solgt til DR. Og det har igen åbnet dørene for at lave andre tv-serier i fremtiden, hvor vi atter får brug for et væld af erfarne filmfolk.

Så jeg synes nu altså at jeg har mit på det tørre i forhold til at spytte penge i kassen til de etablerede filmarbejderes øko-system.

-Kasper