Nyt legetøj: DJI Ronin!

Highlights (Eyelights?) fra året der gik!

eyelighttop5

Året er ved at gå på hæld og det er på tide at gøre status over året der gik. Her min top 5 over egenproduktioner fra 2014. Jeg har prøvet at vælge mine favoritter indenfor vidt forskellige kategorier (fashion, animation, corporate etc.):

1. Dansefilm med Malene Østergaard

Denne film var virkelig sjov at lave! Det var en idé jeg havde summet over i et stykke tid og Malene var helt frisk på at kaste sig ud i projektet. Sammen med makeup artist Simon Rihana kørte vi Californien tyndt og skød videoen på 5 helt fantastiske locations.

2. Fashionfilm for ONLY

En lille reklamefilm for en ny parfume til det kinesiske marked. Filmen er lavet i samarbejde med konsulentvirksomheden Luxury Dynamics.

3. Animationsfilm for Studyquiz

Mine to motion graphics designere Mads og Perseu laver i løbet af året VIRKELIG mange animationsfilm. Én af mine favoritter fra i år er denne film som vi har produceret for Studyquiz – fra idé til færdig film. Jeg kan især godt lide overgangene mellem de forskellige scener og alle de små detaljer i animationen.

4. Reklamevideo for Junckers

I starten af året fik jeg af Junckers Trægulve nærmest frit lejde til at producere en sjov og anderledes reklamefilm. Jeg allierede mig derfor med min mangeårige makker på talrige produktioner Deni Jordan og sammen lavede vi denne lille “actionfilm”.

5. Corporate video for Telzio

Nogle gange behøver corporate virksomhedspræsentationer ikke at være store forkromede løsninger. Corporate videoer kan godt have en tendens til at virke distancerende, upersonlig og fokuseret på opremsende fakta. Jeg kan godt lide denne lille produktion, fordi den har noget personlighed, den placerer sig i øjenhøjde med tilskueren og den føles naturlig og ægte.

That’s it – mine yndlingsproduktioner fra 2014! Hvilken kan du bedst lide?

Du kan se mange flere af vores produktioner på www.eyelight.dk

2014 har i øvrigt været et begivenhedsrigt år hos os:

  • Vi er flyttet i nye, store og lækrere lokaler på skønne Frederiksberg
  • Vi har erhvervet os et dejligt foto/videostudie som vi lejer billigt ud: www.studie-leje.dk
  • Vi er nu fem ansatte – tre på fuldtid og én på deltid
  • Vi er blevet omdannet fra enkeltmandsvirksomhed til ApS
  • Vi har fejret vores 15 års jubilæum!
  • Vores tv-serie The Stunt Comedy Show har været vist over 200 gange på DR Ultra i 2014 og er blevet solgt til 8 lande
  • Vi har lavet over 200 reklamevideoer, animationsfilm, corporate film, biografspots etc.!
  • I samarbejde med Scandinavian Stunt Group har vi lavet en kortfilm, der har premiere om en måneds tid. Denne kortfilm bliver i løbet af 2015 omdannet til en spillefilm – en helt ny og spændende verden for mig som jeg glæder os meget til at kaste os ud i!

 

Tak for i år og vi ses i 2015!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Nyt legetøj: DJI Ronin!